Nøgletal - analyse af regnskab

Ved du hvor skoen trykker? Kan du komme i tvivl om, hvilke beslutninger, der giver de bedste resultater? Tænk, hvis du kunne bruge dit regnskab til at løse dine opgaver? Når du først har lært at læse dit regnskab, kan du begynde at bruge det!

Ta’ os på ordet. På vores 1-dags-kursus Regnskabsanalyse får du – med en lille håndfuld nøgletal – mulighed for at gennemskue virksomhedens eller din afdelings stærke og svage sider.

Vi præsenterer dig for sammenhængene mellem de forskellige nøgletal i regnskabet. Og du vil opleve, at det er slut med gætterier og bluff, når du skal udpege de væsentligste indsatsområder for at få succes i din hverdag.

Du lærer at opstille og anvende relevante nøgletal for din afdeling eller virksomhed. Og vi arbejder med kalkulationer, der giver dig den nødvendige baggrundsviden til at træffe de rigtige ledelsesmæssige beslutninger.

Indhold

  • Grundlæggende indføring i beregning og fortolkning af nøgletal
  • Anvendelse af nøgletal til budgetlægning, konkurrentanalyser samt sammenlignende analyser
  • Udvælgelse af de væsentligste indsatsområder i virksomheden eller afdelingen gennem fortolkning af nøgletal
  • Grundlæggende viden om samt fortolkning af kalkulationsmodeller for varer og tjenesteydelser
  • Hvilke konsekvenser kan der drages af nøgletal, og hvordan påvirkes medarbejdere og interessenter heraf?

Forudsætninger

Kurset er for nuværende og kommende ledere, der har behov for grundlæggende forudsætninger og kundskaber i økonomi og ledelse. Målgruppen er primært ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau og uden økonomiteoretisk eller ledelsesteoretisk baggrund.