Kurset lærer dig at styre kreditor, herunder varekreditorer med deraf følgende håndtering af tilbud, ordrer og købsfaktura samt håndteringen af omkostningskreditorer. Ligeledes giver kurset dig en forståelse for optimering af virksomhedens betalingsaftaler, automatiske betalinger, den praktiske håndteringen af betalingerne og betydning af kreditorerne som element i likviditetsstyringen.
Kursets formål
Formålet med kurset er at lære dig:
• at håndtere tilbud, ordrer og købsfakturaer
• at kontrollere og styre virksomhedens betalingsvilkår og kreditpolitik optimalt
• at gennemføre automatisk og manuel betaling af kreditor
• at anvende relevante funktioner i Microsoft C5 til ovenstående opgaver.
Du får på kurset en grundlæggende forståelse af kreditorer som et vigtigt element i likviditetsstyringen.
Indhold
• Tilbuds- og ordrehåndtering
- oprettelse
- sammenhæng til varer og faktura
• Fakturahåndtering
- oprettelse
- kredithåndtering
• Håndtering af betalinger til kreditorer
- opsætning
- gennemførelse af betalinger
Metode
Du introduceres til metoder og teknik, du kan bruge direkte i dit arbejde. Du vil gennem hele kurset aktivt blive involveret i undervisningen, der er sammensat af korte indlæg fra instruktøren, efterfulgt af dialog, øvelser og cases. Kompendium udleveres.
Forudsætninger
Grundlæggende bogføringskundskaber.
Varighed
1 dag (8 lektioner)
