Hos Business Centret, Århus Købmandsskole leverer vi altid professionelle uddannelsesløsninger af høj kvalitet. Vi har lang erfaring med at gennemføre målrettet kompetenceudvikling, og vi sætter en ære i at sikre, at vores kunder opnår præcis de kompetencer, de har brug for.
Høj faglighed, nærhed til praksis og gode formidlingskompetencer
Hos Business Centret har vi stor erfaring med undervisning af ledige. Vi er specialister i at skræddersy kurser, der forbedrer deltagerens cv med erhvervsrettede kompetencer.
Alle vores kurser er praksisnære, og vi arbejder ofte ud fra cases fra erhvervslivet. Vores undervisere har bred erfaring fra arbejdsmarkedet og har altid fingeren på pulsen inden for deres fagområde. Vores erhvervsrettede undervisning sikrer kursisten specifikke kompetencer, som kan sættes direkte på cv'et og benyttes i fremtidige job.
Fælles for alle vores forløb er, at deltageren får styrket sine forudsætninger for at være en del af en virksomhed og indgå i et projektteam.
Noget for enhver
Vi har en bred vifte af kurser og kan derfor opfylde mange lediges ønsker om uddannelse. Vi lægger vægt på alsidigheden og har kursusstart flere gange årligt.
Praktisk information
Alle vores åbne kurser er ordinær uddannelse. Det er for den ledige muligt at gøre brug af de seks ugers valgfri uddannelse til et af vores 6-ugers åbne kurser.
Business Centret har konsulenter tilknyttet, der besøger arbejdspladsen og fortæller mere om vores kurser. Kontakt Business Centret, hvis du vil have besøg af en af vores konsulenter i din a-kasse eller dit jobcenter.
Business Centret sender en faktura på hele forløbet ved kursets start. I den samlede pris indgår et administrationsgebyr på 200 kr. pr. person pr. uge.
