Kan du lide at arbejde med tal og administrative opgaver? Vil du gerne være blæksprutte i en mindre virksomhed? Er du på vej mod et brancheskift, også selvom dine kompetencer måske ikke er helt skræddersyede? Så er dette opkvalificeringsforløb noget for dig.
Fokus på både regnskab og skriftlig kommunikation
Få opdateret dine kompetencer, og bliv rustet til et job med både administrative og regnskabsmæssige arbejdsområder. Forløbet giver dig en grundlæggende – og meget praktisk – indføring i regnskab og i skriftlig kommunikation i praksis.
I dag stilles der store krav til en moderne kontor- og regnskabsmedarbejder, blandt andet fordi it-revolutionen har ændret vores arbejdsopgaver og de redskaber, som vi gør brug af i hverdagen, væsentligt. En moderne kontor- og regnskabsmedarbejder bruger elektroniske værktøjer på jobbet til alt lige fra post- og kalenderstyring og regnskabssystem til markedsføring via internettet. Selvom vi naturligvis stadig skal kunne afstemme konti, bogføre løn, holde styr på moms og fakturere og skrive e-mails, breve, vejledninger og referater, der både bliver læst og forstået af borgeren eller kunden.
På kurset bliver du trænet i at skrive endnu bedre og mere professionelt, end du gør i forvejen. Du lærer at skrive godt og moderne, og da kurset er meget praksisorienteret, kommer du til at skrive rigtig meget, bl.a. e-mails, standardbreve og referater, på dansk. Du lærer, hvordan du varetager referentjobbet på en professionel måde, og hvordan du skriver moderne og professionelle referater. Du kommer også til at arbejde en del med sprogrigtighed, fx nye stavemåder, et eller flere ord og komma.
Derudover vil du få en grundlæggende viden om regnskab hvor fokus er på momsregnskab, daglig bogføring, fakturering, daglige rapporter, bogføring af lønkørsel, afstemning af bankkonti, debitor og kreditor. – Dine it-kompetencer vil også få et solidt løft på kurset. Du vil få undervisning i Word, Outlook og vedligeholdelse af en hjemmeside. It-programmer som enhver kontor- og regnskabs-medarbejder bør have et godt kendskab til.
Indhold
Kurset Kontor- og regnskabsmedarbejder er for dig, der ønsker at arbejde med:
- Målgruppeanalyse og skriftlig formidling
- Genrer på tryk og til web, vejledningen, den professionelle e-mail, virksomhedens standardbrev og tekster til internettet
- Notat- og referatteknik
- Moderne sprog og forskellige dispositionstyper
- Sprogrigtighed, grammatik og opdatering af nye stavemåder og tegnsætning
- Momsregnskab
- Daglig bogføring
- Fakturering
- Daglige rapporter
- Bogføring af lønkørsel
- Afstemning af bankkonti
- Debitor og kreditor
- Tekstbehandling med Word
- Planlægning med Outlook
- Vedligeholdelse af en hjemmeside i et CMS-system
- Søgemaskineoptimering (SEO).
Mål
Målet med forløbet er at skabe dygtige kontor- og regnskabsmedarbejdere der er klædt på til at arbejde med både administrative og regnskabsmæssige arbejdsområder.
Faglige forudsætninger
Meld dig til kurset Kontor- og regnskabsmedarbejder, hvis du ønsker et job med administrative og regnskabsmæssige arbejdsområder.
Økonomi og tilmelding
Er du i første ledighedsperiode med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, er kurset gratis for dig. Brug tilmeldingsblanketten under datoen for kurset.
Er du i anden ledighedsperiode, skal du have lavet en jobplan. Din konsulent i jobcentret eller sagsbehandler ved kommunen skal bevilge kurset. Din tilmelding skal ske via jobcentret eller kommunen.
Hvis du er i beskæftigelse, skal du betale en obligatorisk deltagerbetaling. Tilmelding skal ske via efteruddannelse.dk.
Vil du høre mere om uddannelsen?
Kontakt kursusadministrationen på telefon 8936 3000 eller e-mail business@aabc.dk.
Kurset er sammensat af arbejdsmarkedsuddannelserne:
44392 Skriftlig kommunikation - virksomhedens breve
44398 Notat og referatteknik
45965 Placering af resultat- og balancekonti
45966 Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport
45969 Daglig registrering i et økonomistyringsprogram
45967 Registreringsmetoder ved virksomhedens drift
45962 Kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov
45963 Konteringsinstrukser
45961 Kreditorstyring
45964 Debitorstyring
45959 Likviditetsstyring
45854 Webkommunikation - tekster til nettet
44349 Indskrivning og formatering af mindre tekster
40749 Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer
40342 Design af hjemmesider med CMS
