Internet
Kurset øger din viden om, hvordan man systematisk og målrettet søger informationer på internettet.
Vi vil bl.a. komme omkring:
• effektiv søgning af informationer på internettet
• internettets navigationsværktøjer
• juridiske og sikkerhedsmæssige forhold vedr. downloading af filer og
programmer
• etiske forhold.
Indhold
Når det gælder søgning af informationer vil vi bl.a arbejde med simple og komplekse søgninger på internettet. Du vil få et øget kendskab til søgestrategier og systematisk informationssøgning, og ellers vil vi bl.a. fordybe os i:
• internettets navigationsværktøjer
• danske og internationale søgeværktøjer
• at downloade, udpakke og installere programmer og filer fra internettet
• datasikkerhed, datadisciplin og virustjek
• sikkerhedskopiering ved anvendelse af internettet
• etiske vurderinger i forbindelse med håndtering af filer og programmer fra
internettet.
Mål
Efter kurset kan du systematisk og målrettet søge efter informationer på internettet. Desuden kan du anvende de fundne informationer til udarbejdelse af rapporter, statistikker, notater, oplæg, præsentations- og informationsmaterialer og lignende.
Du lærer også at sætte informationerne ind i et brancheområde med henblik på at kortlægge og vurdere relevante funktioner inden for fx salgs- og markedspriser, vareudbud, uddannelsestilbud og kundebehov.Endelig får du mulighed for at vurdere og handle i overensstemmelse med gældende juridiske, sikkerhedsmæssige og etiske forhold, når du anvender informationerne fra internettet.
Forudsætninger
Du skal have et grundlæggende kendskab til brugen af en pc.
Kurset afholdes i vores åbne it-værksted. Læs mere her.
