Access - grundlæggende
På kurset lærer du at arbejde selvstændigt med Access funktioner i eksisterende databaser. Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med at:
• finde, oprette, redigere og slette data
• udvælge data ved hjælp af søgekriterier
• eksportere data til fx regneark og tekstbehandling
• importere data fra fx økonomiprogrammer, regneark og tekstbehandling
• udskrive rapporter.
Indhold
Vi arbejder med de database-funktioner i Access, der kan oprette, redigere og slette data, og finde bestemte data ved hjælp af søgekriterier. Vi beskæftiger os bl.a. med:
• søgning og filtrering
• forespørgsler
• import og eksport af data i forskellige formater så som Word- og Excel- filer
• at anvende databaseprogrammets mulighed for udskrifter.
Mål
Efter kurset kan du arbejde i virksomhedens eksisterende databaser med henblik på at finde, oprette, redigere og slette data fx til styring af varer eller kundeoplysninger. Du kan udvælge bestemte data ved hjælp af søgekriterier og således yde service over for kunder og andre interessenter. Du kan efterbehandle databaseprogrammets data effektivt ved eksport til fx regneark og tekstbehandling, samt importere data fra andre programmer - fx økonomiprogrammer, regneark og tekstbehandling - med henblik på at anvende databaseprogrammets muligheder bl.a. filtrering og udskrifter.
Forudsætninger
Du bør have et godt kendskab til almindelig tekstbehandling med Word samt anvendelse af regneark. Det anbefales, at du har gennemgået kurserne:'Indskrivning og formatering af mindre tekster samt Anvendelse af regneark til talbehandling - eller har tilsvarende kvalifikationer.
Kurset afholdes i vores åbne it-værksted. Læs mere her.
