It-kompetenceafklaring

Du får mulighed for at afprøve de forskellige programmer på computeren, så du finder ud af, hvilke kurser du har brug for i dit videre arbejde med it. Du kan prøve brugen af mus og tastatur, tekstbehandling, hente og gemme information, regneark, internet, effektiv kommunikation med supportfunktionen, tilkobling af printer, antivirusprogram osv. Hvis du har behov for det, udarbejder vi et forslag til en uddannelsesplan med de arbejdsmarkedsuddannelser, som er relevante i forhold til dine personlige mål.

Mål

Målet med kurset er at du skaffer dig overblik over dine egne evner inden for brugen af en pc. Desuden får du kendskab til de muligheder for opkvalificering, som arbejdsmarkedsuddannelserne kan give dig.

Forudsætninger

Kurset er for nybegyndere, men du skal have lyst til at arbejde selvstændigt og eksperimentere med mulighederne i de forskellige programmer.

Kurset afholdes i vores åbne it-værksted. Læs mere her.