Med MS Office kan du lave avancerede skræddersyede værktøjer/skabeloner, der løser både simple og komplekse dagligdags opgaver, fx i et administrativt miljø. - Men det kræver, at du kan programmere i VBA.
Dette kursus er det første i en række, der introducerer dig til programmering i MS Office.
Kurset giver dig en grundlæggende introduktion til VBA-programmering og er for dig, der ønsker:
• at komme i gang med at programmere i MS Office, og som ikke tidligere har
programmeret
• at kende de vigtigste byggesten i programmering
• at få en generel forståelse for, hvad VBA-programmering er
• at få et fundament for at specialisere dig ud i programmering i dit foretruktne
program, fx Excel, Word eller Access.
Indhold
På kurset vil vi beskæftige os med disse områder:
• vigtige byggesten i programmering
• at nedbryde en opgave til mindre problemer
• beslutningstagning før programmering
• funktioner og argumenter
• subrutiner og variabler
• kontrolstrukturer.
Mål
Du får lært de grundlæggende begreber, byggesten og principper for opbygning af et VBA-program og får lært udviklingsværktøjet (Visual Basic Editoren). Med kurset bliver du rustet til at videreuddanne dig inden for VBA-programmering i fx Excel, Word eller Access.
Forudsætninger
Du skal have et godt kendskab til et eller flere programmer i MS Office og et ønske om at få hul på emnet VBA-programmering.
Supplerende information
Med dette kursus har du mulighed for at sikre dig en personlig opfølgende konsulenttime. Opfølgning aftales på kurset og koster 400 kr.
