Opbygning og redigering af en hjemmeside, fra A til Z
Vil du kunne oprette og redigere en hjemmeside? Og vil du gerne vide, hvordan du bedst optimerer og vedligeholder en hjemmeside for en virksomhed? Ønsker du - kort sagt - at arbejde med hjemmesider og billedbehandling - og planlægge webbaseret kommunikation? Så læs her!
På Webredaktør får du mulighed for at opbygge en hjemmeside fra A til Z. Du lærer bl.a. at skrive tekster til nettet, at redigere billeder til web, at varetage virksomhedens søgemaskineoptimering og lave markedsføring på nettet.
Mål
Du får et grundigt kendskab til design af hjemmesider, billedbehandling og webbaseret kommunikation, så du kan udarbejde og vedligeholde en hjemmeside og give kvalificeret sparring ved køb af en hjemmesideløsning.
Indhold
Kurset forbereder dig til at arbejde effektivt i rollen som webredaktør, hvor du er ansvarlig for form og indhold på et website. Dette sker blandt andet ved, at du lærer at anvende de programmer, metoder og sprog, der er nødvendige i en opgaveløsning, fra de helt enkle til de mere komplicerede:
- Det simple website, der skal oprettes i en ruf, kræver ikke andet end et gratis cms, fx Joomla. Du lærer at installere Joomla og oprette enkle og velfungerende websites i Joomla.
- Hvis du vil tilpasse dit site, bliver det nødvendigt at redigere i den bagvedliggende kodning – det lærer du ved at anvende struktureringssproget (html) og præsentationssproget (css) for websider.
- Du lærer også at modtage og behandle manuskripter for at præsentere indholdet i et brugervenligt layout
- Desuden lærer du at oprette grafik til websider med brug af PhotoShop Element, der er et prisbilligt alternativ til det professionelle billedbehandlingsprogram.
- Endelig introduceres du for php i websider, hvormed du bl.a. får adgang til yderligere funktionalitet og design af site med database, hvori det bl.a. bliver muligt at lade en anden redaktør foretage enkle opdateringer.
Forudsætninger
Du skal være fortrolig med søgning af informationer på internettet og have et grundlæggende kendskab til tekstbehandling og Windows-kommandoer som fx. oprettelse af mappestruktur, håndtering af filer, kendskab til betydningen af fil-extensions og lignende.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har tilstrækkelige forudsætninger, bør du kontakte enten underviser Carsten Wickstrøm på e-mail cawi@aabc.dk eller Niels Jungløv på e-mail niju@aabc.dk for afklaring.
|
EksemplerSe eksempler på, hvad |
Hvad siger tidligere kursister?
På www.viskvalitet.dk - Undervisningsministeriets redskab til evaluering og
effektmåling af Arbejdsmarkedsuddannelserne - har en række tidligere kursister
vurderet kurset Webredaktør, anonymt.
"Jeg har lært mere end jeg troede"
"Grundig og klar undervisning. Fik svar på alle spørgsmål"
"Overordnet et godt kursus."
"Undervisning var nemt at forstå og i en god tempo
Stort hjælp fra underviser
Iværtfald noget jeg kan brug på mit arbejde"
"Lærestaben har ageret professonel - hele vejen, hjælpsomme og forståelige."
"Skolens faciliteter er super gode... maden er fremragende og parkerings-
mulighederne er tæt på."
Økonomi og tilmelding
er kurset gratis for dig. Brug tilmeldingsblanketten under datoen for kurset.
Er du i anden ledighedsperiode, skal du have lavet en jobplan. Din konsulent i
jobcentret eller sagsbehandler ved kommunen skal bevilge kurset. Din tilmelding
skal ske via jobcentret eller kommunen.
Hvis du er i beskæftigelse, skal du betale en obligatorisk deltagerbetaling.
Tilmelding skal ske via efteruddannelse.dk.
Vil du høre mere om uddannelsen?
eller e-mail business@aabc.dk.
Kurset er sammensat af arbejdsmarkedsuddannelserne:
45565 Brug af pc på arbejdspladsen
43872 Anvendelse af hyperlinkteknik
40342 Design af hjemmesider med CMS
45859 Billedredigering i medarbejderens jobfunktion
45854 Webkommunikation - tekster til nettet
44353 Grafiske virkemidler til layout og tekst
45910 Billedfremstilling i medarbejderens jobfunktion
44373 Anvendelse af præsentationsprogrammer
44338 Databasevedligeholdelse til jobbrug
46504 Opbygning af virksomhedens website
46505 Planlægning og valg af virksomhedens webløsning
46508 Udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens web
45383 Grafik og tekster til virksomhedens webside
46506 Programmering i virksomhedens adm. it-systemer
