Skriv professionelle breve

- på både engelsk og dansk


Breve er i høj grad virksomhedens ansigt udadtil, og i dag er der stor prestige i at kunne skrive et levende, klart og ikke mindst korrekt sprog. Det gælder både når man skriver breve på dansk, og når man fx skriver breve på engelsk. Skriv professionelle breve - på både engelsk og dansk giver dig den grundlæggende viden der skal til for at du bliver en mere kompetent og sikker brevskriver - uanset om du skriver breve på engelsk eller dansk.

På kurset får du nogle klare retningslinjer for hvordan du opnår en moderne og kompetent tone i dine professionelle breve. De fleste kender det problem, at ens engelske tekst mangler det sidste pift for at blive rigtig engelsk – og ikke bare dansk på engelsk. Det gør vi noget ved på kurset, og derfor vil vi bl.a. arbejde med at gøre dine engelske sætninger mere læsevenlige samtidig med at vi vil undgå at dine sætninger lyder uengelske.

Desuden har stilkravene til det engelske skriftsprog ligesom til det danske skriftsprog ændret sig gennem de seneste år. - Det der tidligere var god tone, er det ikke mere. For i dag er der stor prestige i at skrive et opdateret, personligt, professionelt og naturligvis også korrekt dansk/engelsk når man skriver professionelle breve på jobbet.

Skriv professionelle breve - på både engelsk og dansk er for dig, der ønsker:
• at skrive et godt, modtagervenligt og professionelt sprog på engelsk og dansk
• at kende grundprincipperne bag det moderne og professionelle brev
• at skrive breve som bliver læst og forstået
• at formulere gode overskrifter
• at skrive levende indledninger
• at kunne placere brevets informationer i den rigtige rækkefølge
• at formulere den helt rigtige afslutning på brevet.

Indhold

Desuden vil du lære:
• at skrive breve uden fejl – hvad er korrekt eller forkert engelsk - hvad er korrekt
  eller forkert dansk?
• at få kommentarer og feedback på dine egne breve
• hvordan man får en professionel sprogtone og stil
• at give og få kommentarer og feedback på dine egne og andres breve.

Undervisningsformen veksler mellem oplæg, øvelser og praktiske opgaver, og du får mulighed for at inddrage breve fra din egen hverdag. Tag derfor gerne nogle breveksempler med på engelsk og dansk til den første lektion så du kan få feedback på din egen og/eller virksomhedens brevskrivning.

Mål

Målet med kurset er at give dig nogle klare retningslinjer for hvordan du opnår en moderne og kompetent tone i dine professionelle breve på dansk og engelsk.

Forudsætninger

Kurset er for dig der i forvejen skriver breve på engelsk og dansk på jobbet.