Skriv professionelle referater

Synes du det er svært at omsætte dine notater til et overskueligt og professionelt referat? Er du i tvivl om du fx skal skrive i nutid eller datid, og har du problemer med at gøre dit referat aktivt, interessant og vedrørende, men også sagligt nok? Dette kursus handler om hvordan du varetager referentjobbet på en professionel måde, og hvordan du skriver moderne og professionelle referater på jobbet.

Skriv professionelle referater giver nogle klare retningslinjer for hvordan du får et korrekt, klart og kompetent sprog i de referater du skriver på jobbet. – Kurset giver dig svar på disse 10 spørgsmål som viser vejen til et læsevenligt, overskueligt og sagligt referat:

1. Hvad betyder mødetypen og mødestrukturen for referatets indhold?
2. Hvad lytter den professionelle referent efter for at få de væsentlige ting med?
3. Hvordan forbereder man sig professionelt som referent?
4. Hvordan skriver man en motiverende mødeindkaldelse og en overskuelig
    dagsorden?
5. Hvad kendetegner referatet som genre – hvilke referattyper er der?
6. Hvordan vælger man den type referat der bedst tilgodeser mødets formål?
7. Hvordan skal man opstille referatet? – Hvordan får I det bedste ud af jeres
    egen referatskabelon?
8. Hvad er godt sprog og professionelt sprog i et referat?
9. Hvilke sprogfejl skal du især være opmærksom på i dit referat?
10.  Hvordan udarbejder man et læsevenligt, overskueligt og sagligt referat
    som modtageren har lyst til at læse?

Tag gerne et af dine egne referater med!

En vigtig del af Skriv professionelle referater er også at du lærer at give og få feedback på dine egne tekster. Tag derfor gerne et eller flere eksempler på referater som du selv har skrevet med til den første lektion.