Individuel kompetencevurdering

Få papir på dine kvalifikationer

Individuel kompetencevurdering (IKV) i arbejdsmarkedsuddannelserne giver dig mulighed for at få papir på dine kvalifikationer. Hvis du gennem dit arbejde eller på anden vis har fået kvalifikationer, som svarer til en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser, kan du få udstedt et bevis (merit) uden at deltage i uddannelserne. Du skal blot testes for at se, om du besidder kvalifikationerne. Det sker ved Individuel kompetencevurdering.

Målgruppe

Individuel kompetencevurdering retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).  Arbejdsmarkedsuddannelserne er korte kurser af typisk 1-3 dages varighed. Du kan principielt få lavet en IKV for alle arbejdsmarkedsuddannelser. I praksis bruges det primært inden for it og regnskab.

Sådan foregår IKV

  • Du har fx arbejdet med tekstbehandling i mange år, og nu vil du gerne have papir på dine kvalifikationer.
  • Du finder arbejdsmarkedsuddannelser, som passer til dine kvalifikationer.
  • Du tager en test.
  • Du får en kort personlig samtale med en konsulent, hvor I diskuterer resultatet.
  • Du får udstedt beviser på de arbejdsmarkedsuddannelser, hvor du allerede besidder kvalifikationerne.
  • Hvis du ønsker det, laver vi en uddannelsesplan, som kan give dig de kurser, du mangler i forhold til dine mål og behov på arbejdsmarkedet.

Varighed

0,5 - 5,0 dage

Pris

IKV er gratis

Kurset består af arbejdsmarkedsuddannelses-nummeret 40080.