Konflikthåndtering som ledelsesværktøj

Oplever du konflikter blandt eller med dine medarbejdere? Konflikthåndtering som ledelsesværktøj sætter fokus på, hvad der sker i konfliktsituationer, og hvad du som leder kan gøre, for at forhindre at konflikterne eskalerer.

Mål

Du bliver bevidst om din egen lederrolle i forbindelse med konflikters udvikling og du lærer metoder til at gå ind i konflikterne før de bliver for store. Du lærer at identificere konflikttyper, der kan opstå i forskellige arbejdssituationer, og gennem træning af konflikthåndteringsmetoder får du opbygget færdigheder i at løse konflikter, så du er i stand til at anvende konflikthåndtering aktivt i lederrollen.

Indhold

• Grundlæggende viden om forskellige konflikttyper i din organisation
• Konflikters udviklingsforløb
• Konflikttrapperne
• Dit eget konfliktmønster
• Afdækning af kerneproblemstillinger i konflikter
• Anvendelse af forskellige konflikthåndteringsmetoder som ledelsesværktøj.

Forudsætninger

Kurset er for nuværende og kommende ledere, der har behov for grundlæggende forudsætninger og kundskaber i ledelse. Målgruppen er primært ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau og uden ledelsesteoretisk baggrund.