Er du leder – butikschef, rengøringsleder, funktionsleder, afdelingsleder eller måske gruppeleder i en industriel virksomhed, restaurationsbranchen eller i hjemmeplejen? Ønsker du at få større ledelsesfaglig baggrund?
Så er Den grundlæggende lederuddannelse et godt tilbud til dig.
Uddannelsen er både for nyudnævnte ledere og for erfarne ledere, der har fået nye funktioner, eller bare har brug for nogle flere værktøjer.
Målgruppen er primært ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau og uden ledelsesteoretisk basis.
Indhold
I løbet af uddannelsen arbejder vi med følgende spørgsmål:
- Hvad er god ledelse?
- Hvordan bliver du en god leder?
- Hvilken ledelsesstil og -metode er hensigtsmæssig at anvende i forskellige situationer?
- Hvordan klarer du kommunikation og konflikthåndtering?
- Hvordan planlægger du bedst og mest effektivt din tid?
Uddannelsen giver dig gode muligheder for at opbygge et netværk med andre ledere.
Man skal turde at sige fra– det er en af de vigtigste lektioner, som Jan Rysz fra HiFi klubben tog med sig fra Den grundlæggende lederuddannelse. Uddannelsen har givet Jan nye redskaber, der letter presset i dagligdagen og skaber bedre kommunikation med kollegerne. |
|
|
En bedre leder gennem teori og sparring
Peter Andersen fra Jysk Rejsebureau har gennemført Den grundlæggende lederuddannelse. Som ny leder gav det ham de nødvendige værktøjer til at kunne håndtere hverdagens udfordringer og konflikter. |
AMU
Opbygning
Uddannelsen er modulopbygget med 13 kursusdage fordelt over ca. et halvt år. Kurset veksler mellem oplæg i plenum og træning i mindre grupper.
| Modul 1 | Introduktion til ledelse |
| Modul 2 | Ledelse og udvikling |
| Modul 3 | Situationsbestemt ledelse |
| Modul 4 | Kommunikation og konflikthåndtering |
| Modul 5 | Forandringsledelse - handlingsplan |
Modul 1: Introduktion til ledelse
-
Kompetenceafklaring
-
Fremtidens vilkår for ledelse – mellemlederens spændingsfelt
-
Personlig og faglig udvikling
-
Hvad er god ledelse?
-
Lederstil og ledelsesmetoder
-
Delegering af opgaver
-
Personlig planlægning og prioritering af egen tid
Modul 2: Ledelse og udvikling
-
Samspillet mellem leder og medarbejder og medarbejderne imellem
-
Løsninger på ledelses- og samarbejdsproblemer hvor trivsel og motivation hos medarbejderne bevares
-
Metoder til at opnå et optimalt resultat i forskellige arbejdssituationer
-
Kendskab til forskellige typer af møder, deres mål og formål
Modul 3: Situationsbestemt ledelse
-
Påvirkning af medarbejdernes motivation og adfærd
-
Løsning af ledelses- og samarbejdsproblemer, for at sikre størst mulig trivsel og motivation hos medarbejderne
-
Forståelse for, hvordan de psykologiske og sociale elementer påvirker den enkelte i medarbejdergruppen
-
Medarbejdernes arbejdsbetingelser og det sociale arbejdsmiljø
Modul 4: Kommunikation og konflikthåndtering
-
Forskellige kommunikations- og samarbejdsværktøjer i praksis
-
Betydningen af egen adfærd i samarbejds- og kommunikationssituationer
-
Anvendelse af verbal og nonverbal kommunikation i samarbejds- og konfliktsituationer
-
Vurdering af kommunikationsprocessen og det at få vendt en dårlig kommunikation
-
Samarbejde og direkte konfliktløsning
-
Håndtering af konflikter på virksomheden, i medarbejdergruppen og for medarbejderen
Modul 5: Forandringsledelse – handlingsplan
-
Opsamling på den afsluttende opgave
-
Sikring af, at formål og mål med forløbet er nået
-
Personlig handlingsplan og fremtidsbillede
-
Evaluering
Tilskud
Du har mulighed for tilskud i forbindelse med deltagelse på uddannelsen. Se mere her.
Bemærk
Den grundlæggende lederuddannelse tilbydes også som et forløb til specifikke målgrupper, der eksempelvis er organiseret i et kædesamarbejde, interesseorganisationer eller lignende.
Datoer
Se datoerne for de forskellige moduler (igangværende og kommende hold) her
Antal deltagere
20 deltagere pr. hold.
