Trends og livsstil hos forbrugeren i detailhandlen

På kurset får du kendskab til nogle af de tendenser som afspejler detailhandelens kunder. Kunderne bliver fx mere fokuseret på begreber som livsstil og tid. Vi tager afsæt i kundens bevidste individuelle behov, og hvordan den viden kan omsættes til praktisk salg og kundeservice.

Målgruppe

Kurset er målrettet:
• salgs- og servicemedarbejdere ,der arbejder i detailvirksomheder med direkte
  kundekontakt.
• medarbejdere i virksomheder der, arbejder med fremtidsorienteret produkter,
  hvor tidens trend har betydning.

Udbytte

Du kan vejlede kunden i valg af varer under hensyntagen til de nye tendenser, som forbrugsmønstrer afspejler.
Du har viden om den stigende individualisering og de mere sammensatte ønsker hos forbrugerne. Du kan søge informationer om aktuelle trends og livsstil, forbrugernes forventninger til bekvemmelighed, deres valg af farver og effekter mv. Du har desuden viden om brancheglidning og globalisering, og hvordan de forhold spiller ind ift. forbrugsmønstre og forbrugsmønstrenes indflydelse på en hensigtsmæssig produktsammensætning og kundevejledning.

Eksamen

Vi udsteder uddannelsesbevis til de deltagere, som gennemfører uddannelsen med et tilfredsstillende resultat.