Forretningsengelsk
Du kender det måske; du forstår godt engelsk, og du læser godt engelsk. Men når du skal til at tale engelsk, så går det knap så godt. Du mangler ofte ord eller spontanitet, og det betyder, at du føler dig utryg ved at udtrykke dig på engelsk.
Intensiv mundtlig sprogtræning
Business Centret tilbyder intensiv mundtlig sprogtræning til dig, der ønsker målrettet engelskundervisning på mindre hold og koncentreret på færre dage. Målet med kurset er at opnå et mere sikkert og flydende engelsk og at få udvidet det aktive ordforråd.
Vi tilbyder et intensivt mundtligt forløb, hvor der er mulighed for at tilmelde sig 2 eftermiddage om ugen i tre uger fra kl. 13.30 til 16.45.
På kurset får du sproglig træning med udgangspunkt i dig selv, hverdagen og jobbet. Vi arbejder desuden med diskussion af kortere tekster i små grupper for at give den enkelte bedre mulighed for at træne sin mundtlige sprogfærdighed.
Fokus
Vi fokuserer på jobrelaterede emner, og følgende kan fx indgå:
- Samtale af aktuelle emner
- Præsentation af dig selv, din virksomhed og dens produkter/ydelser
- Øvelser til indlæring af ordforråd
- Mødesprog, small-talk og høflighedsudtryk
- Kultur på arbejde og i fritiden
- Grammatiske emner inddrages i det omfang, det er nødvendigt.
Der er max 6 deltagere på kurset.
Find datoer for næste kursusstart og information om tilmelding i højrespalten.
Det siger tidligere kursister
"Nu har jeg fået værktøjerne og modet til at søge stillinger, der kræver, at jeg kan tale og skrive engelsk. Så det er ikke en barriere længere."
- Jeanette Bendix, tidligere kursist på engelskkursus ved Business Centret.
|
|
|
