Teknisk engelsk

Har du brug for at få opgraderet dit tekniske engelsk, kan vi tilbyde dig et intensivt og effektivt forløb i 6 eftermiddage fra kl. 13.30-16.45. Max. 6 deltagere pr. kursus.

Omfang

Kurset har en varighed af 24 lektioner fordelt på 2 dage pr. uge i 3 uger fra 13.30-16.45 de enkelte dage.

Kursusmål

Efter kursets afslutning kan deltagerne

  • kommunikere hensigtsmæssigt med udenlandske kunder/samarbejdspartnere
  • anvende korrekte engelske fagudtryk, der er nødvendige for at udføre relevante jobfunktioner

Indhold

  • Træning af tekniske fagudtryk og typiske vendinger i teknisk sprog
  • Hvad er forskellen på alm. engelsk og teknisk engelsk?
  • Guidelines til at skrive bedre teknisk engelsk.

Arbejdsformen på kurset vil veksle mellem opgaver, simulerede situationer, diskussioner, opfølgning på grammatik og ordforråd eller andet. Grammatik inddrages kun i det omfang, det anses for nødvendigt.

Der er mulighed for sparring i individuel pc-baseret træning af grammatik, lytteøvelser og skriftlig kommunikation. Det er muligt for deltagerne at lave deres egen målrettede ordliste i løbet af kurset.

Undervisningen foregår på engelsk i den udstrækning, det er muligt.

Metode

  • Undervisningen gør deltagerne så aktive som muligt og giver dem mulighed for at arbejde sig frem til løsninger i stedet for bare at få nogle regler serveret (hjælp til selvhjælp)
  • Der er fokus på dialog imellem deltagerne, enten i form af samtaler, diskussioner eller simulerede situationer fra deres hverdag.
  • Der tages så vidt muligt udgangspunkt i deltagernes virkelighed, og ord, udtryk og situationer fra deres arbejdsliv inddrages løbende.

Hvem kan deltage

Kurset er for alle, der i deres daglige arbejde anvender teknisk engelsk. Kurset tilpasses så vidt muligt kursistens behov og tager udgangspunkt i dennes arbejdssituation.

Yderligere information

Yderligere information kan fås ved at kontakte Business Centret på telefon 8936 3000 eller e-mail business@aabc.dk.





Seriøs og professionel kommunikation