Kombinationsforløb

2 ugers introduktion til en erhvervsuddannelse inden for detail (butik), handel, kontor eller finanssektoren


- Århus Købmandsskoles kombinationsforløb med produktionsskolerne

Tilbuddet er for dig, der ønsker at snuse til atmosfæren på Købmandsskolen og møde fagene og arbejdsformerne, inden du afgør, om en erhvervsuddannelse, der starter på handelsskolen, er det rigtige tilbud til dig.

Vores kombinationsforløb er på to uger og ligger i uge 5 og 6 – altså fra 30. januar 2012 til 10. februar 2012.
Forløbet er et samarbejde mellem produktionsskolerne og os.

Tilmeldingsfristen er den 9. januar 2012.

De to uger

I den første uge møder du undervisning i grundfagene, oplever dagligdagen på skolen og løser sammen med dine holdkammerater forskellige opgaver, som giver dig et indtryk af fagligheden på skolen.

Du får prøvet kræfter med de forskellige fag, og du får en tilbagemelding på, hvordan du klarer opgaverne.

Den anden uge indeholder et virksomhedsspil. Her skal I løse en række opgaver, som er tæt knyttet til en virksomhed.

En studievejleder vil i løbet af de to uger give vejledning, og du vil få en individuel vejledning, så du ved, hvilke muligheder du har, hvis du ønsker en erhvervsuddannelse inden for detail (butik), handel, kontor eller finans.

Sådan laver vi aftalen om kombinationsforløbet

Din vejleder på produktionsskolen udfylder "Indstilling til kombinationsforløb på Århus Købmandsskole", og du udfylder i samarbejde med vejlederen "Elevens oplysninger".

Begge blanketter sendes til Dorthe B. Rasmussen på dobe@aabc.dk
Herefter vil du modtage et indkaldelsesbrev med info om mødetider m.m.

Vi glæder os til at se dig på Århus Købmandsskole.