Afslutning og fagprøve

Fagprøven – den afsluttende prøve


Alle erhvervsuddannelser på det merkantile område afsluttes med en prøve. For en række af uddannelserne er der tale om en ’fagprøve’, mens de nye korte uddannelser afsluttes med en mindre praktisk prøve.

Det er fagprøven, der samler hele uddannelsesforløbet, og den sikrer, at eleven har nået alle de mål, der er for uddannelsen.

Fagprøven foregår på et tidspunkt inden for det sidste halve år af uddannelsen og forberedes på næstsidste skoleophold ved, at opgaven beskrives.

Eleven fastsætter mål, planlægger og gennemfører en opgave inden for et afgrænset arbejdsområde i samarbejde med virksomheden.

Skolen fastsætter tidspunktet for aflevering af rapporten og den mundtlige eksamen. Fagprøven bedømmes som en helhed og med en karakter. Fagprøven skal bestås med mindst karakteren 2.