Ansættelsesvilkår

Løn og tilskudsmuligheder

Virksomheden betaler løn til eleven i praktikperioden (hovedforløbet). Både når eleven er i praktik og under skoleophold. Lønnen er normalt fastsat ved overenskomst på området.

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) refunderer en del af lønnen under elevernes skoleophold. Praktik Service udsender automatisk en ansøgningsblanket til virksomheden efter hver skoleperiode.

Virksomheden skal inden prøvetidens udløb (3 måneder) udarbejde en samlet plan for den praktiske del af uddannelsen. Her skal det fremgå, hvem der har ansvaret for den praktiske oplæring. Desuden skal virksomhed i løbet af praktikperioden afholde mindst tre evalueringssamtaler med praktikeleven.

Elever er i øvrigt omfattet af de i lovgivningen og overenskomsterne fastsatte bestemmelser vedrørende ferie, arbejdsmiljø, arbejdsskadeforsikring, sygedagpenge, ATP, ligebehandling af mænd og kvinder samt i øvrig lovgivning om ansættelsesforhold mv.

Yderligere oplysninger om ansættelsesvilkårene fås hos Praktik Service.