Kontoruddannelserne

Kontorelev: To år med stort udbytte …

Inden praktikperioden begynder i virksomheden, har eleven tilegnet sig en grundlæggende viden og generelle kompetencer gennem erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Længden af grundforløbet afhænger af, hvilken skolebaggrund eleven har.

I får glæde af kontoreleven i to år.

I den periode vil eleven opnå en sikkerhed inden for almindelige kontorrutiner. Alt sammen afhængigt af, hvilket speciale der passer eleven og virksomheden.

I løbet af praktikperioden skal eleven på skole i kortere perioder. Inden for kontorspecialerne varer skoleperioderne mellem 7 og 15 uger, afhængigt af speciale.

Eleven udarbejder i den sidste skoleperiode en skriftlig projektrapport – fagprøven - i et tæt samarbejde med virksomheden og skolen.