Bandeområder

Opsøgende arbejde i virksomheder

Bandens vigtigste opgave er at forsøge at skaffe flere elevpladser til vores elever. Det gør vi ved at besøge virksomheder i Århus-området. Siden 2005 har vi besøgt mere end 1.100 virksomheder.

Ad hoc-aktiviteter

Seniorbanden planlægger også ad hoc-aktiviteter som finder sted sideløbende med virksomhedsbesøgene, fx:

Flyers over Århus

Et projekt, hvor eleverne uddelte flyers til forbipasserende i Århus midtby. Arrangementet sluttede med en jazz-koncert i Bruuns Galleri.

Elevpladsstafetten

Alle skolens medarbejdere blev forsynet med en stafet, som var et paprør med informationer om elevansættelse. Medarbejderne uddelte ca. 1.000 stafetter til virksomheder i Århus. Stafetterne vandrede, ind til de endte hos en virksomhed, som manglede en elev. Stafetten blev derefter returneret til Århus Købmandsskoles Praktikpladsafdeling.

Job- og karrieremesser i 2006-2010

Seniorbanden har arrangeret og gennemført seks Job- og karrieremesser, hvor de indbudte virksomheder præsenterede den elevuddannelse, som de kan tilbyde vores elever. Den seneste messe løb af stabelen i februar 2010. I løbet af fire timer blev der gennemført mere end 250 ansættelsessamtaler.

Seniorer som mentorer

Et nyt projekt, hvor seniorbandemedlemmerne fungerer som mentorer for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet er at fastholde frafaldstruede elever i uddannelsen ved at yde dem coaching og vejledning gennem uddannelsesforløbet.