@ventures, Kompetencecenter for e-læring yder konsulentbistand og udbyder pædagogiske kurser. Fokus er på at omsætte teori til praksis inden for e-læringsområdet.
@ventures blev etableret i 1995 som en afdeling på Århus Købmandsskole og har pt. 25 medarbejdere.
@ventures har udviklet og gennemført fleksibel netbaseret læring og e-læring for mere end 35.000 deltagere og har uddannet mere end 800 undervisere inden for e-læring. @ventures har desuden udviklet mere end 600 læringsobjekter for private og offentlige virksomheder.
@ventures’s pædagogiske metoder er generelt anerkendt inden for e-læringsområdet.
@ventures har bl.a. udviklet en metode til identifikation, beskrivelse og design af elektroniske læringsobjekter. Denne metode gør det muligt at definere og opnå læringsmål for deltagere med forskellige læringsstile og individuelle behov. Metoden danner grundlag for en e-pædagogisk uddannelse, der giver merit på diplomuddannelsesniveau.
@ventures har desuden udviklet et testsystem til elektronisk test af deltageres opfyldelse af læringsmål. Testsystemet anvendes til visitering, træning, selvtest, certificering og formel eksamen. Testsystemet anvendes i forbindelse med de nationale test i folkeskolen.
@ventures er forankringssted for Det Nationale Videncenter for e-læring, eVidenCenter. Videncenteret drives i et samarbejde mellem @ventures, Erhvervsakademi Aarhus og VIA University College/CELM.
@ventures har følgende pædagogiske mål med e-læring:
- Forstærke problembaseret læring
- Styrke dialog og samarbejde i læringsprocesserne
- Læring gennem visualisering
- Differentiere læringsprocesserne
- Individualisere læringsprocesserne i forhold til deltagernes læringsstil
Læs mere på @ventures hjemmeside
